Indsigter

Hvorfor fokuserer vi på alder i rekrutteringsprocesser?

Indsigter

Hvorfor fokuserer vi på alder i rekrutteringsprocesser?

Forside > Indsigter

”Who cares? Age is an illusion” er et af karakteren Carrie Bradshaws mange berømte citater fra tv-serien Sex and the City. Selvom Carrie Bradshaw refererer til aldersforskelle i parforhold, kan udsagnet også sagtens overføres til en professionel kontekst. For hvor stor en rolle spiller medarbejderes eller lederes alder egentlig i en virksomhed?

Vi har set det mange gange i avisernes overskrifter – fokuseringen på personens alder. F.eks. i august, da Danmarks nye tech-ambassadør, Anne Marie Engtoft, blev udnævnt, og næsten alle danske avisoverskrifter fokuserede på hendes alder – det faktum, at hun er den yngste i historien til at få den stilling – og ikke på hendes hidtidige bedrifter. Man skulle læse langt ind i artiklerne for at opdage hendes stærke faglige erfaring fra både en stilling som spindoktor for et dansk politisk parti og en stilling hos World Economic Forum. Hvorfor stod det ikke i overskriften eller øverst i artiklerne?

Det overrasker os endnu mere, efter at nogle af os fra ledelsesteamet sammen med deltagere fra forårssemestret på vores akademi deltog i en workshop med FirstMind. Her lærte vi, at ansøgerens alder i rekrutteringsprocesser er den dårligste måde at forudsige en fremtidig medarbejders kompetencer på – endda dårligere end tilfældige gæt.

På workshoppen blev vi introduceret til bogen “Testing People at work” af P. Smith og J. M. Smith, som viste os, at på en skala fra 0,0 (tilfældig forudsigelse af menneskers kompetencer) til 1,0 (perfekt forudsigelse af menneskers kompetencer) er parametre som grafologi, års erhvervserfaring og referencer nogle af de dårligste indikatorer for en fremtidig medarbejders kompetencer, mens arbejdsprøver, færdighedstests og strukturerede interviews er nogle af de bedste indikatorer for en fremtidig medarbejders kompetencer. Det overrasker vel egentlig ikke, vel?

Hos Female Leadership Academy stræber vi efter at styrke kvindeligt lederskab og hjælpe fremtidige kvindelige ledere med at udnytte deres fulde potentiale, og vi mener, at vi allerede bør sætte ind, mens de er studerende. Derfor er vores fokus naturligvis også på den yngre generation og deres udfordringer med aldersdiskrimination i rekrutteringsprocesser. Men problemet findes også i den anden ende af aldersskalaen, hvor folk har svært ved at finde eller skifte job på grund af en højere alder og det faktum, at de ikke har lige så mange år tilbage på arbejdsmarkedet som en yngre ansøger. Problemet med aldersdiskrimination er altså ikke kun en udfordring, som unge møder i rekrutteringsprocesser, men også en problemstilling for mennesker senere i livet.

Så hvad har vi lært indtil videre? Vi har lært, at menneskers alder lader til at spille en ret stor rolle i rekrutteringsprocesser, i pressen og andre irrelevante steder. Men vi har også lært, at alder er den dårligste indikator, når det handler om at forudsige menneskers kompetencer. Bør vi ikke tage det som et tegn på, at vi skal stoppe med at fokusere så meget på folks alder, og i stedet følge Carrie Bradshaws eksempel og begynde at sige: “Alder er en illusion – især når man forsøger at forudsige en fremtidig medarbejders kompetencer på arbejdspladsen”?

Del