”Med Sofie Linde i front burde det være slået fast, at der stadig er sexisme, diskrimination og sexchikane i Danmark. Og det må høre op, at kvinder, der allerede har sagt fra, skal bruge endnu mere modig energi på at løfte bevisbyrden. Spørgsmålet er nu: hvad gør alle lederne?”
Sådan starter et opslag på Instagram fra Danmarks tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, og hun stiller et yderst relevant spørgsmål. For hvis beretningerne om sexisme og sexchikane fra alle de modige kvinder i Danmark gennem de seneste uger ikke skal gå i glemmebogen, kræver det handling. Især fra lederne.
#MeToo-bevægelsen har fået et stærkt comeback i Danmark, og det kan vi alle takke den danske tv-vært Sofie Linde for efter hendes optræden ved Zulu Comedy Galla 2020. Her delte hun sin historie om at opleve sexchikane som 18-årig praktikant på DR (Danmarks Radio). Til en julefrokost truede en stor tv-personlighed med at ødelægge Sofie Lindes karriere, hvis hun ikke gav ham et blowjob. Hun afviste ham ved festen, men brugte efterfølgende meget tid på at spekulere over, om det var dumt af hende at have sagt nej, og om det ville få konsekvenser for hendes karriere.
Kort efter Sofie Lindes tale tog debatten fart, og den nåede nye højder, da 701 kvinder fra mediebranchen forfattede et åbent støttebrev til Sofie Linde med udtalelser som ”Du har ret. Vi oplever det også” og ”Det skete engang. Det gør det stadig”. Problemet har nu nået politikerne på Christiansborg, men en stor del af debatten kredser fortsat om den enkeltes – og dermed kvindernes – ansvar for at sige fra, frem for det ansvar, lederne bærer på de arbejdspladser, hvor sexisme og sexchikane finder sted.
Hvad hvis vi begyndte at tale om, hvad vi skal gøre ved problemet, i stedet for at diskutere, om kvinderne burde have stået frem før, eller om de skal offentliggøre krænkerens navn?
Helle Thorning-Schmidt udtrykker det helt krystalklart i sit opslag: ”Gør hellere for meget end for lidt. Og gør det lige nu”. For når det gælder ligestilling i Danmark, er vi gode til at tale om udfordringerne, men vi kommer sjældent meget videre. Vi ved alle, at hvis vores drømme skal blive til virkelighed, kræver det handling – så lad os begynde at efterleve det, også når det gælder om at gøre op med sexisme, diskrimination og sexchikane.
Så hvad kan lederne gøre?
Ledere kan afholde medarbejdersamtaler mindst én gang om året, hvor kvinder i et trygt rum kan dele deres oplevelser, tanker og observationer om sexisme på arbejdspladsen.
Ledere kan indføre obligatoriske workshops, hvor alle medarbejdere oplyses om diskrimination, om hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd over for kolleger, og om hvordan vi opbygger en stærk solidaritetskultur, hvor vi passer på og støtter hinanden – især de yngre kvinder på arbejdspladsen.
Ledere kan sikre, at samtlige medarbejdere kender klageprocedurerne, så de præcis ved, hvad de skal gøre, og hvem de skal henvende sig til, hvis de oplever sexisme eller sexchikane.
Endelig kan ledere gribe aktivt ind over for det, medarbejderne fortæller. Kvinder skal føle sig hørt, og de personer, der udviser grænseoverskridende adfærd over for kolleger, skal have klar besked om, at det er uacceptabelt, og at det har konsekvenser.
Det tog kvinder i Danmark 29 år fra det første lovforslag blev fremsat, til kvinder fik stemmeret. Og ifølge forskningen vil det tage 106 år, før der er ligeløn for lige arbejde mellem mænd og kvinder i Danmark.
Forhåbentlig tager det ikke så lang tid at få udryddet sexisme, diskrimination og sexchikane fra arbejdspladserne. Men det kræver, at lederne tager deres ansvar på sig og begynder at handle på problemerne og anklagerne i stedet for blot at tale om dem.