Forside > Indsigter

Gennem de sidste 150 år (og formentlig også længe før det) har kvinder i Danmark kæmpet for deres rettigheder. Stemmeretten. Retten til universiteter og uddannelse. Retten til deres egen løncheck og så uendeligt mange andre ting. Og grunden til, at kvinder har måttet kæmpe så hårdt for disse (helt grundlæggende) rettigheder, er ganske enkelt, fordi de er kvinder.

I 1875 fik kvinder i Danmark adgang til universiteterne, i 1915 fik de stemmeret, i 1976 fik Danmark Ligelønsloven, og i 1978 kom den første lovbestemmelse, der beskytter kvinder mod afskedigelse på grund af graviditet. Dette er blot nogle få af de vigtige lovændringer, der har gjort det muligt for danske kvinder at træde ind på arbejdsmarkedet og få de samme muligheder som mænd for at blive forfremmet, få lønforhøjelse og stifte familie, mens de arbejder – i hvert fald på papiret.

For hvordan ser statistikkerne egentlig ud, når det gælder ligestilling i Danmark? Der findes mange forskellige tal og rapporter at tage udgangspunkt i, men en af de hyppigst anvendte er World Economic Forums Global Gender Gap Report 2020. I denne rapport sammenlignes alverdens lande og rangeres efter deres ligestillingsscore på tværs af flere områder. Samlet set indtager Danmark en placering som det 14. mest ligestillede land i verden – langt efter vores nordiske nabolande. Og når vi dykker dybere ned i tallene, bliver det endnu tydeligere, hvorfor Danmark halter bagefter. Når det gælder andelen af kvinder i toppositioner som lovgivere, højtstående embedsmænd og ledere, ligger Danmark på en 102. plads, og når det gælder ligeløn for lige arbejde, ligger vi på en 52. plads i verden. Det står lysende klart, at vi i Danmark ikke er så ligestillede, som vi ønsker, at vores lovgivning skal afspejle.

Udsagnet om, at det skyldes, at de er kvinder, er ikke bare noget, vi finder på. Faktisk har DR for nylig lavet en hel serie på seks afsnit, hvor de sætter fokus på de arenaer, hvor danske kvinder gennem historien har kæmpet for deres rettigheder. Områderne omfatter politik, komik, kvinders ret til egen krop, sport, kunst og endelig direktions- og bestyrelsesgangene. I alle seks afsnit bringes spændende perspektiver på banen, og beundringsværdige kvinder deler deres historier – men især det sidste afsnit, som fokuserer på kvinder i toppositioner, fangede vores interesse.

Formålet med Female Leadership Academy er at oplyse, uddanne og skabe netværk mellem karriereorienterede unge talenter, så vi kan få flere kvinder ind i topledelsen. Afsnittet var derfor enormt interessant for os, fordi vi fik mulighed for at høre fra alle de seje kvinder, der har kæmpet for nogle af de rettigheder, vi har i dag – og som vi fortsat kæmper for.

I afsnittet møder vi blandt andre prominente erhvervskvinder den tidligere koncernchef i Tryg, Stine Bosse, som i dag er professionelt bestyrelsesmedlem. Vi møder Nana Bule, administrerende direktør for Microsoft Danmark, og vi møder det professionelle bestyrelsesmedlem Lisbeth Knudsen, som er tidligere administrerende direktør og chefredaktør på Berlingske samt nyhedsdirektør i DR. De deler hver især personlige beretninger fra deres tid i det danske erhvervsliv, og fælles for dem er, at deres oplevelser ikke altid har været positive, og at de flere gange har følt sig diskrimineret, udelukkende fordi de er kvinder.

En situation, hvor Stine Bosse tydeligt mærkede disse frustrationer, var, da forsikringsselskabet Tryg, hvor hun var koncernchef, skulle børsnoteres. Ligesom mange andre direktioner skulle Stine Bosse og hendes direktørkolleger ud og sælge børsnoteringen, så investorerne ville købe aktierne. Stine Bosse rejste verden rundt sammen med finansdirektøren i Tryg, Morten Hübbe, og i 9 ud af 10 tilfælde henvendte potentielle investorer sig til hendes finansdirektør i stedet for til hende, fortæller hun i afsnittet. De potentielle investorer forventede simpelthen ikke, at hun var chefen, men troede i stedet, at hun var finansdirektørens assistent.

Et andet emne, der tages op i afsnittet, er de stereotyper, kvinder møder, når det handler om at stifte familie sideløbende med karrieren – noget Nana Bule deler sine erfaringer omkring. Hvis du er en kvinde, der har valgt at gå efter topledelsen, må du jo være en »kold karrierekvinde«, som ikke ønsker en familie – for hvordan skulle du kunne passe familien derhjemme og samtidig løfte dit ansvar på jobbet? De to ting virker uforenelige. Men hvorfor? Måske er problemet slet ikke så ligetil, og forklaringen skal findes i de kønsrollemønstre, der stikker så dybt i os. Kønsrollemønstre, der ser kvinden som omsorgspersonen og manden som forsørgeren.

Når kvinder når topledelsen, er kampen langt fra forbi. I afsnittet fortæller Lisbeth Knudsen følgende: »Du mærker meget hurtigt, at hvis du som kvinde åbner munden i sådan en forsamling, er alles øjne rettet mod dig. Og fejler du, fejler du hårdt. Derfor følte jeg, at jeg skulle være 10 gange bedre forberedt til møderne, end mændene behøvede at være.« Selvom vi nu ser kvinder i topledelsen, mødes deres kompetencer stadig med skepsis, og der stilles spørgsmålstegn ved, om de kan løfte opgaven. De har kæmpet sig til toppen, men som samfund er vi tilsyneladende endnu ikke overbeviste om, hvorvidt de har fortjent deres plads.

Det sidste tema, vi vil berøre, er kvinder i danske bestyrelser – eller manglen på samme, så at sige. Andelen af kvinder i topposter i private virksomheder i Danmark har stort set stået stille i mange år. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var 18 % af de danske direktører eller bestyrelsesmedlemmer kvinder i 2014. I 2019 var dette tal kun steget til 19 %. En stor del af forklaringen findes i måden, nye bestyrelsesmedlemmer rekrutteres på, for bestyrelsesposter bliver sjældent slået op. Faktisk er det kun 4 % af alle bestyrelsesposter i Danmark, der slås offentligt op. Når der skal findes nye bestyrelsesmedlemmer, er det den siddende bestyrelse, der står for søgningen. Og vi ved fra omfattende forskning i ubevidste fordomme (unconscious bias), at når man leder efter samarbejdspartnere, finder man instinktivt folk, der ligner og agerer som én selv, fordi det føles mest trygt. Det er ikke noget, man gør med vilje, men det ligger dybt forankret i vores kognitive mønstre.

En stor del af debatten i afsnittet kredser om, hvad vi stiller op med disse udfordringer, som kvinder, der stiler efter – eller allerede besidder – en direktør- eller bestyrelsespost, møder i dansk erhvervsliv. Og her mener vi, at et citat fra Stine Bosse opsummerer det helt perfekt.

»Du skal ikke hjælpe andre kvinder, bare fordi de er kvinder. Men det, du i stedet skal gøre, hvis du får en position, hvor du har muligheden for reelt at ansætte kvinder – og bryde nogle af de normer – så skal du gøre det. Så har du en særlig forpligtelse. Jeg skal i hvert fald sørge for, at jeg kigger efter både de mandlige og de kvindelige talenter.«

Del