At bryde barriererne for tech-lederskab handler ikke kun om at identificere talent, opbygge selvtillid
eller skabe muligheder. De fleste organisationer har allerede mennesker med ledelsespotentiale.
Den virkelige udfordring er at skabe rammer, hvor fremtidens ledere oplever nok tilhørsforhold,
tillid, autonomi, motivation og værdimæssigt fællesskab til at blive, vokse og tage ansvar over
tid.
Af Joanna Julie Dragsdal Nielsen
En solrig mandag eftermiddag i maj samlede Female Leadership Academy nysgerrige sjæle i Accentures hovedkvarter i København til ærlige refleksioner og værdifulde indsigter. Eventet – med den rammende titel AI Needs Her – udforskede krydsfeltet mellem AI, lederskab og inklusion. Og det levede fuldt ud op til forventningerne.
AI er ikke længere blot et teknologisk gennembrud. Det er en ledelsesmæssig udfordring – en udfordring med et enormt potentiale, hvis den håndteres med omtanke, samarbejde og fremsyn. Det var en af de klareste indsigter fra den stærke session, som samlede førende stemmer inden for tech for at undersøge, hvorfor kvinders deltagelse i AI ikke er et tilvalg – men en nødvendighed.
Gennem hele arrangementet blev én sandhed ved med at træde frem: AI former vores fremtid. Men hvem former AI?
Et panel af pionerer
Eftermiddagens hovedbegivenhed var en panelsamtale modereret af Nina Victoria Bergsten med deltagelse af:
- Mette Kaagaard – CEO, Microsoft Danmark og Island
- Kate Zeberg-Clausen – Senior Manager, Data & AI hos Accenture Nordics
- Ditte Fenger – Uafhængig konsulent og rådgiver
- Kasper Tjørntved Davidsen – CIO, Topdanmark
Sammen bød de på et bredt spektrum af indsigter – fra topledelse og strategi til agil transformation og digitalisering i den offentlige sektor. I stedet for isolerede synspunkter bar panelet præg af ægte dialog: De byggede videre på hinandens perspektiver, bakkede vigtige pointer op og skabte i fællesskab en åben og nuanceret samtale.
Hovedbudskabet var klart: AI vil berøre hvert eneste hjørne af vores samfund. Og hvis vi ønsker, at disse systemer skal være retfærdige, inkluderende og rustet til fremtiden, skal kvinder være med til at forme dem.
Teknologi med et menneskeligt aftryk
Kasper Tjørntved Davidsen bragte et jordnært perspektiv fra forsikringsbranchen, hvor han stod i spidsen for implementeringen af Danmarks første generative AI-chatbot inden for finansielle tjenester. Men hans fokus var ikke teknisk. Det var menneskeligt.
Kasper talte om det ansvar, der følger med at lancere noget nyt – især når det kræver tillid fra både organisationer og kunder. For Kasper var risikoen det hele værd. For i sin kerne er AI ikke bare teknik. Det er et værktøj – og et demokratisk et af slagsen. Dets sande værdi ligger i, hvordan det styrker og frigør menneskers potentiale.
Kasper understregede vigtigheden af at gøre AI tilgængelig for alle – ikke kun for udviklere eller datateams, men for mennesker på tværs af roller, brancher og baggrunde. Men med tilgængelighed følger ansvar: AI trænes på data, og data afspejler samfundet. Uden bevidst overvågning kan teknologien let reproducere og forstærke ulighed. Han fremhævede køns- og racebias indlejret i store sprogmodeller (LLM'er) og mindede os om, at hvis vi ikke udfordrer det, der er bygget ind, vil vi blot skalere den arv, vi har overtaget.
Bias er ikke bare en fejl – det er en designbrist
Denne opfordring til bevidsthed blev bakket op af hele panelet. Mette Kaagaard – som står i spidsen for Microsoft i Danmark og Island – understregede, at repræsentation i AI-udvikling handler om langt mere end blot retfærdighed. Det handler om at forme systemer, der har direkte indflydelse på, hvem der bliver ansat, hvem der modtager sundhedsbehandling, og hvem der bliver hørt. Uden inklusion fra starten risikerer vi at kode diskrimination direkte ind i vores hverdag.
Kate Zeberg-Clausen tilførte samtalen yderligere dybde ved at rejse en ofte overset pointe: AI's miljøpåvirkning. I takt med at vi bygger større og mere kraftfulde modeller, skal bæredygtighed være en integreret del af strategien. Hun anbefalede også bogen Invisible Women af Caroline Criado Perez – en vigtig påmindelse om, at forudindtagede data ikke er et teknisk problem; det er en kulturel arv, der kræver en bevidst kursændring.
Ditte Fenger byggede videre på dette ved at rette blikket mod tidlige påvirkninger. Kønsbias i AI hænger sammen med et bredere mønster af social prægning – fra familiedynamikker til uddannelsessystemet. Hun understregede, at kvinders underrepræsentation i tech handler mindre om evner og mere om de strukturelle faktorer, der former selvtillid og adgang. Hvis AI skal gavne samfundet bedst muligt, skal vi opmuntre til eksperimentering og skabe psykologisk tryghed – især for dem, der træder ind i feltet med en ikke-teknisk baggrund.
Et felt, der stadig formes
Trods disse temaers kompleksitet var panelet præget af optimisme. Mette bemærkede, at AI stadig er så nyt, at det tilbyder en helt lige bane at spille på. Ingen kender alle svarene endnu, og det gør netop nu til det perfekte tidspunkt at engagere sig på – ikke på trods af din manglende erfaring, men på grund af den.
Kate opfordrede deltagerne til at starte simpelt: Ræk ud til nogen, der eksperimenterer med AI, stil spørgsmål og prøv ting af. Ditte tilføjede, at det at lære at prompte – at kommunikere effektivt med AI – er en færdighed i sig selv og et oplagt første skridt for enhver, der ønsker at udvikle sig på området. Og ja, selv garvede ledere er stadig ved at lære det. Mette delte, at hun stadig skriver ”please”, når hun bruger ChatGPT – et lille, sigende tegn på den ydmyghed og medmenneskelighed, der prægede hele debatten.
Start med uddannelse — og start tidligt
Udviklingen af inkluderende AI begynder længe før selve produktudviklingen. Flere paneldeltagere understregede behovet for AI-forståelse og kønsbevidst STEM-undervisning – ikke kun på universiteterne, men helt fra grundskolen. Ditte fremhævede vigtigheden af bedre støtte til underviserne, så de kan introducere AI på måder, der favner og engagerer bredere.
Kasper bakkede dette op med stor alvor og henviste til internationale tendenser, hvor AI integreres i de tidlige skoleår. Hvis vi vil ruste fremtidige generationer til ikke blot at bruge AI, men til at forme den, må vi handle nu – for at sakke bagud er ikke blot en teknologisk risiko, det er en demokratisk risiko.
Et fælles ansvar – og en fælles mulighed
Som panelet rundede af, skiftede stemningen fra nysgerrighed til handling. Ingen organisation eller enkeltperson kan alene sikre, at AI bliver inkluderende, bæredygtig og retfærdig. Men sammen – på tværs af sektorer, køn og kompetencer – kan vi skabe systemer, der afspejler det bedste af, hvad teknologi kan være. Det, der behøves, er ikke perfektion, men deltagelse. Fra at opmuntre kvinder til at tage de første små skridt ind i AI-verdenen til at skabe opmærksomhed om bias og integrere AI i uddannelsen bød samtalen på helt konkrete afsæt – og en åben invitation.
Den afsluttende lynrunde bragte både lethed og skarphed frem: Værktøjer, paneldeltagerne ikke kunne leve foruden (ChatGPT, Copilot, Perplexity), vigtige erfaringer (selvtillid frem for kompetence) og håb for fremtiden (uforudsigelig, grænseløs, for alle).
Og det var her, arrangementet efterlod os: Ikke med endegyldige svar, men med en gnist – en opfordring til at udforske, stille spørgsmål og gå forrest.
For AI har ikke kun brug for ingeniører.
Den har brug for nysgerrighed, etik, lederskab og mod.
Den har brug for hende.
Og hun er her allerede – i fuld gang med at lære, udfordre, bygge og forme det, der kommer.